4. december 2024
Nyt fra Hawkeye & Lisbon Association
Kære Old Hawks.
Så skriver vi atter december, og det er tid til en julehilsen og lidt nyt fra Hawkeye & Lisbon Association.
Her primo december mødtes vi i fællesbestyrelsen til årets sidste bestyrelsesmøde.
Mødets primære formål var en kort evaluering af sensommerens reunion, fastsættelse af datoen for reunion 2025 og naturligvis hyggeligt samvær.
Mødet blev, som traditionen efterhånden byder, afholdt på FLYHIS ved Gedhus – dette som skrevet en del gange tidligere, grundet besværet med at få adgang til Flyvestationen og Messe Nord.
Der var bordet rundt almindelig enighed om, at den i august afholdte reunion havde været en stor succes. Vi har således kun fået positive tilbagemeldinger fra deltagerne, og dermed var der også enighed i de to bestyrelser om, at Reunion 2025 vil blive afviklet efter nogenlunde samme program som i 2024. Vi joiner således Draken Team Karup og laver sammen med dem et spændende program for dagen. Vi håber dog stadig på at kunne slutte dagen med et middagsarrangement (med påhæng) i Messe Nord (måske endog med mulighed for overnatning) – nærmere herom efter vores næste bestyrelsesmøde i april 2025.
Datoen for Reunion 2025 ligger dog nu helt fast: lørdag den 30. august 2025!
Med en STOR tak for hyggeligt samvær i 2024 ønskes I alle:
Glædelig jul og godt nytår!
Klaus Høeg (HØG)
På billedet bestyrelsen lidt symbolsk foran en gammel "Follow Me" car, som er under reparation ved Værkstedsgruppe Karup på FLYHIS, hvor vi imødelokalet holder bestyrelsesmøderne. Fra venstre: HØG, John, PEI, SØL, SIE, BAY og TEN.
1. september 2024
7. december 2023
Kære Old Hawks.
Så skriver vi atter december, og det er tid til en julehilsen og lidt nyt fra Hawkeye Association.
Ultimo november mødtes vi i bestyrelsen til årets sidste bestyrelsesmøde, som ved de øvrige møder i 2023 sammen med repræsentanter (SØL og SIE) fra Lisbon Association.
Mødes primære formål var en kort evaluering af sensommerens reunion, fastsættelse af datoen for reunion 2024 og naturligvis hyggeligt samvær.
Mødet blev, som traditionen efterhånden byder, afholdt på FLYHIS ved Gedhus – dette som jeg har skrevet en del gange tidligere, grundet al besværet med adgang til Flyvestationen og Messe Nord.
Der var bordet rundt almindelig enighed om, at den i august afholdte Reunion havde været en stor succes. Vi har således kun fået positive tilbagemeldinger fra deltagerne, og dermed var der også enighed i de to bestyrelser om, at Reunion 2024 vil blive afviklet efter nogenlunde samme program.
Vi har dog et begrundet håb om, at vi i 2024 som traditionsbærende foreninger kan få tilladelse til at afholde reunion indenfor hegnet (som i de gode gamle dage! 😊) - Til gengæld er udsigten til at lave et arrangement med overnatning på flyvestationen nok desværre ikke en mulighed. Vi har dog besluttet at undersøge andre muligheder (eksempelvis bus til og fra Skive Kasserne) – begge dele håber vi naturligvis at kunne fortælle nærmere om efter vores bestyrelsesmøde i foråret.
Datoen for Reunion 2024 ligger dog nu helt fast:
lørdag den 31. august 2024!
Vi vender tilbage med mere information efter vores bestyrelsesmøde, som vi afholder primo april 2024.
Glædelig jul og godt nytår ønskes I alle!
Klaus Høeg (HØG)
Tak til fra venstre TEN, John, (HØG), PEI, BAY, SIE, SØL for konstruktivt og hyggeligt samarbejde i 2023 – en særlig tak til TEN for det store arbejde der udføres med hjemmeside, billeder og ikke mindst med ”julekalenderen” 2023!
28. august 2023
Kære Old Hawks.
Her mandag formiddag er undertegnede stadig lidt ”høj” ovenpå lørdagens reunion. En reunion fyldt med gensynsglæde og masser Af nostalgi. Jeg vil derfor hermed sende en STOR tak til de 25 old Hawks, der mødte op og sammen med vore gamle kolleger fra Lisbons Association og medlemmerne af Draken Team Karup, og bidrog til en efter min mening super reunion.
En reunion, der indeholdt alt det jeg har håbet på – som allerede nævnt ovenfor gensynsglæde og en masse snak, men også:
Der er ingen tvivl om, at vi nu har fat i det rigtige koncept for fremtidens reunions – netop med et ”joint set up” Draken Team Karup, Lisbon Ass. og Hawkeye Ass.
Alt det praktiske ved dagens arrangement sad lige i skabet - dette takket være en kæmpe indsats fra Draken Team Karup under ledelse af Lille John. Hawkeye Ass. har således efterfølgende sendt John og teamet bag ham en takkegave i form af et pænt pengebeløb.
For de Old Hawks, der var forhindret i at deltage, så vil jeg bare understrege, at I gik glip af et super arrangement! --- Men I får muligheden igen til næste år, idet der på generalforsamlingen i Hawkeye Ass. var enighed om, at vi holder reunion igen til næste år (primo september), hvor vi så tager stilling til, om vi fremadrettet skal holde reunion hvert- eller hver andet år!
Alt snak om nedlæggelse af Hawkeye Ass. og sidste reunion er nu også forstummet! – dette ikke mindst grundet det faktum, at jeg i efteråret 2022 ansøgte Forsvarsministeriets Ejendoms Styrelse og fik Hawkeye Ass. godkendt som ”traditionsbærende Forening”. Vi håber, at det sammen med forventelige lempelser i adgangsbetingelserne til flyvestationen (som vi har hørt rygter om vil komme) måske kan bane vejen for, at næste reunion kan afholdes på flyvestationen.
(Se i øvrigt PEI’s udsendte referat fra generalforsamlingen i Hawkeye Ass.)
Håber vi ses til næste år?
Mange høgehilsner
HØG
Alle piloter fra begge eskadriller samlet foran AR-113.
Yderst til højre VAD nu 85 år gammel - still going strong! Man bliver aldrig for gammel til at tage til reunion!!
Foto: Kurt Christensen fra DTK.
1: KOB (725)
2: MYL
3: TEN
4: RIT
5: BEM
6: BAY
7: PEI
8: HØG
9: Lars Hoffmann
10: PUN
11: HYD (725)
12: Thomas Damm
13: WIS
14: NYR (725)
15: BES
16: RØS (725)
17: NER
18: NAL
19: SØN (725)
20: GES
21: VAD
22: SIN
23: JAO
24: RIR
25: EGA
26: GIM
27: VAR
Foto: Kurt Christensen fra DTK.
22. juni 2023
07. marts 2023
Nyt fra Hawkeye Association.
Kære Old Hawks.
Så fik vi taget hul på marts måned, og som jeg skrev i min julehilsen, så havde vi på mødet før jul (afholdt sammen med Lisbon Association (LA)) planlagt at mødes primo marts 2023, for her at drøfte mulighederne for, at afholde en fælles mande-reunion i august/september 2023.
Vi mødtes således på FLYHIS ved Gedhus, idet adgang til flyvestationen stadig er særdeles besværligt.
LA var repræsenteret ved to tidligere eskadrillechefer nemlig SØL og SIE.
SØL har som pensioneret general et særdeles godt netværk! – SØL havde således umiddelbart inden mødet haft en samtale med Kommandanten på flyvestationen, som kunne meddele, at han ikke nu , eller frem mod sommeren, så nogen opblødning i adgangskriterierne til flyvestationens område, ej heller for traditionsbærende foreninger som vore. Han kunne endvidere fortælle, at indkvartering på flyvestationen hen over sommeren ikke ville være en mulighed!
Hermed var rammerne for en kommende reunion fastlagt – altså et endagsarrangement afholdt udenfor flyvestationen.
For at gøre en lang historie kort, så endte vore drøftelser med følgende forslag:
Dato for reunion bliver lørdag den 26. august i Gedhusområdet:
Det bliver et fælles HA, LA og Draken Team Karup (DTK) arrangement, med følgende tentative program:
Vi forventer (afhængig af hvor mange vi bliver), at man som deltager selv betaler i størrelsesordenen kr. 150,- (tilskud) til maden – resten inkl. drikkevarer dækkes af vores kassebeholdning.
Vi holder næste fælles bestyrelsesmøde den 6. juni, hvorefter invitationen til arrangementet vil blive udsendt – Jeg håber, at I allerede nu sætter kryds i kalenderen ud for den 26. august!
På vegne af bestyrelsen mange hilsner til jer alle!
HØG
20. november 2022
Kære Old Hawks.
Så har vi afholdt årets sidste bestyrelsesmøde i Hawkeye Association. Vi var endnu engang samlet på FLYHIS ved Gedhus, idet beredskabssituationen på flyvestationen stadig gør det næsten umuligt at mødes i Messe Nord (kræver såvel papirarbejde som eskorte frem og tilbage).
Vi havde til mødet inviteret formanden for Lisbon Association Stig Østergaard (SØL) for sammen med ham at drøfte eventuelle fremtidige fælles ”mande-reunions”.
SØL kunne fortælle, at den sidste reunion i 725 regi (57 deltagere inkl. ledsagere) havde været en succes, men bestemt ikke uden problemer op til afholdelsen. Således havde ”en pludselig opstået øvelse” lagt beslag på alle de lovede værelser, og kun grundet SØL ’s store netværk var det lykkedes at få værelser forskellige steder hos enheder, der så måtte flytte folk ud af værelserne i weekenden. Adgangsrestriktioner forhindrede besøg i det operative område, så i stedet for besøg på FLSK blev det til et hyggeligt og interessant besøg på museet. Aftenarrangementet blev dog holdt i Messe Nord med Eskorte frem og tilbage!
John kunne fortælle at ”Draken Team Karup” havde holdt deres 2022 arrangement på FLYHIS området (den store hal) ved Gedhus – dette også grundet ”ingen adgang til det operative område”. John forventer et lignende arrangement i 2023 medmindre beredskabssituationen på flyvestationen ændrer sig til den tid.
Efter en kortere drøftelse, så var der enighed om fremadrettet at lave en ”joint venture” med alle tre foreninger, herunder et fælles eftermiddagsprogram, men separat aftenprogram. I 2023 planlægger vi på en weekend i august/september afhængig af øvelseskalenderen for flyvestationen.
Såvel Hawkeye ass. som Lisbon Ass. forsætter som selvstændige foreninger, men der skal nedsættes et forretningsudvalg bestående af medlemmer fra begge foreninger, der så kommer til at forestå planlægningen af kommende ”mande-reunions”.
Der er som man må forstå, mange ukendte faktorer, som kan påvirke et reunion-arrangement i det kommende år, men vi er optimister, og håber på, at kunne vende tilbage med noget mere konkret, når forårssolen igen kaster sine varme stråler på os. Vi har således aftalt næste bestyrelsesmøde (sammen med repræsentanter fra Lisbon ass. bestyrelse) den 2. marts 2023.
Mange Høgehilsner til jer alle.
HØG (formand)
Glædelig Jul og Godt Nytår til alle (når vi når dertil).
07. august 2022
Kære eskadrillekammerat.
Vi ”gamle” har jo været afskåret fra at komme på FSN i en periode, men nu er der lempelser på vej.
CH FLV/CH FSN’erne har besluttet at tillade adgang til kaserneområderne for traditionsbærende arrangementer, der støtter op om FLV kultur og seniorliv, med skyldig hensyntagen til indførte sikkerhedsmæssige foranstaltninger.
Det betyder konkret for os, at reunions nu tillades afholdt, hvis vi holder os til "det åbne område". Altså ingen frokost på Motorkontoret med Draken Team og ingen opstart af en TF-er. Kun samling i messen - mod behørig anmodning om besøgstilladelse og lodsning til og fra messen.
Desuden kan FSN - på grund af øvelsesaktivitet - ikke tilbyde overnatning i "vores" weekend.
Tilbage er der kun mulighed for et pauvert arrangement, hvor man enten skal køre hjem om aftenen eller overnatte i Viborg/Herning. Det finder vi for tyndt et program at tromme jer sammen om, så vi satser på, at vi kan finde en bedre løsning til næste år, hvor restriktionerne forhåbentlig er lempede.
En god sommer til jer alle
Bestyrelsen for Hawkeye Association
30. juni 2022
Nyt fra formanden vedrørende ESK 729 Reunion 2022.
Kære Old Hawk.
Vel vidende, at alle former for besøg på flyvestationen, som ikke har tjenestelig/operativt formål har været suspenderet siden konflikten i Ukraine brød ud, så besluttede vi i bestyrelsen alligevel at samles primo juni for at lægge sidste hånd på programmet for vores planlagte reunion den 27. & 28. august 2022.
Med et forestående Airshow på flyvestationen, hvor man forventede at lukke imellem 125 til 150 tusinde tilskuere ind på flyvestationens operative område, så var vi (på trods af ovennævnte besøgsbegrænsninger) overbeviste om, at vi som tidligere piloter og teknikkerne naturligvis ville kunne få tilladelse til at afholde vores reunion på flyvestationen.
Vi var dog enige om at vente med at kontakte flyvestationens garnisonskommandant (sådan hedder han nu om dage), og med udsendelse af invitationerne til efter airshowet, hvor der atter var faldet ”ro på”.
PEI har så i sidste uge skrevet til kommandanten, der har svaret tilbage med et nedslående budskab som følger (lidt forkortet her):
Det formål du beskriver, falder desværre ikke ind under det FE accepterer, situationen taget i betragtning. FE har skærpet netop B29 i forhold til Flyvestation Karup modsat andre garnisoner, henset til vores NATO-forpligtigelser. Ydermere ser det ikke ud til at situationen i Ukraine får en hurtig afklaring og dermed, at de iværksatte enkeltforanstaltninger drosles ned foreløbig, men skulle det ske betids inden den foreslåede periode, så hører du fra mit Garrison Support Elementet. Af samme årsag har Forsvarets Ejendomsstyrelse i øjeblikket lukket for al booking relateret til civile foreninger og private forespørgsler. Når det kommer til indkvartering generelt, så er svært at strække kapaciteten til også at kunne håndtere sådanne forespørgsler desuagtet neddroslet enkeltforanstaltninger.
Det var ikke lige det svar vi havde håbet på – tværtimod! og som det må forstås, så har vi via mail drøftet situationen, og ser ikke anden mulighed end at AFLYSE ESK729 REUNION 2022!
Hvad gør vi så nu?
Vi holder et nyt bestyrelsesmøde engang i efteråret, og drøfter her hvilke alternative muligheder, der kunne være for et arrangement i 2023. Som kommandanten indikerer, så vil muligheden for overnatning på flyvestationen, selv efter neddrosling af enkeltforanstaltningerne, ikke være realistisk. Altså vil en traditionel reunion med overnatning på flyvestationen reelt ikke være en mulighed. Vi kigger således ind i et endags arrangement, som eksempelvis kunne være et lørdagsarrangement med frokost på soldaterhjemmet og besøg på flymuseet - afsluttende med en generalforsamling, hvor vi så lukker og slukker Hawkeye Association? Alternativt noget helt andet!!
Vi vender tilbage med nyt senere på året – indtil da ønsker vi jer alle en god sommer.
På vegne af bestyrelsen
Mange hilsner
HØG
10. februar 2022
Kære ”gamle” Høge.
Med billedet af bestyrelsen samlet på FLYHIS foran ”udstillings-cockpittet” fra en Draken – hermed nyt fra os vedrørende årets reunion!
Eskadrille 729 Reunion afholdes i samarbejde med Draken Team Karup den 27. august 2022 med følgende tentative program:
0930: Første mødetid; udlevering af adgangskort; eskortering til Motorværkstedet.
1000: Draken opstart og lidt taxiing rundt på FSN.
1130: Næste mødetid; udlevering af adgangskort; eskortering til Motorværkstedet.
1200: Frokost på Motorværkstedet ved Draken Team Karup.
1300: Mulighed for besøg på FLYHIS/ besøg på Museet (begge dele ved Gedhusvagten) - eller deltagelse i foto-foredrag.
ved ”Foto Henning”.
1700: Generalforsamling i messe Nord.
1800: Aftensmad i messen/Soldaterhjemmet.
1900: Baren??
De sidste punkter kræver lidt forklaring:
Jeg har i tidligere info-mails skrevet lidt om, at tingene på Flyvestationen IKKE er som i gamle dage. Vi ved således i skrivende stund, at Messe Nord er ledig den 27. august, og at vi således kan være i Borgkælderen, men om det bliver muligt at få indkvartering på Flyvestationen, det står desværre hen i det uvisse. Det kan derfor blive et faktum, at reunionen bliver en éndagsbegivenhed, hvorfor vi overvejer at henlægge middagen til Soldaterhjemmet (De laver super god mad - og det vil give langt mindre besvær – hvis/når folk skal hentes/have transport til overnatning).
På generalforsamlingen lægger vi I bestyrelsen op til, at denne reunion bliver den absolut sidste i denne form – og dermed også nedlæggelse af ”Hawkeye Association” --- (Vi ved fra velunderrettet kilde at eskadrille 725 holder deres sidste reunion den 3. september). Hvad der herefter skal ske, må vi sammen tage en drøftelse af. Et fremtidigt scenarie kunne være en sammenlægning med 725 evt. i Draken Team Karup regi??
Vi opkræver IKKE kontingent i år, idet vi agter at bruge hele vores kassebeholdning på denne reunion – om det betyder, at reunionen bliver uden egenbetaling? Ja - det afhænger naturligvis af deltagerantallet! Vi holder næste bestyrelsesmøde den 24. maj, hvorefter invitation til reunion den 27. august vil blive udsendt engang i juni/juli måned.
OBS! Det skal sluttelig understreges, at det nuværende militære sikkerhedsniveau hurtigt kan ændre sig med situationen i Ukraine, og dermed potentielt lukke FSN for ikke operativ adgang. I så tilfælde vil vi naturligvis give jer besked og genoverveje, om planen (dato) for reunion skal ændres!
På vegne af bestyrelsen mange hilsner
HØG
16. december 2021
Kære Old Hawks.
Så nærmer vi os fjerde søndag i advent. Julen står for døren - nytåret og dermed også afslutningen på 2021 er lige rundt om hjørnet.
Jeg vil derfor gerne på vegne af bestyrelsen i Hawkeye Association ønske jer alle en
Rigtig glædelig jul og et godt nytår!
Et kort tilbageblik på året 2021 i relation til aktiviteterne i Hawkeye Association er som det må forstås ganske hurtigt overstået. Året har desværre på samme måde som 2020 været præget af Covid-19, i skrivende stund nu af den nye variant omikron. I bestyrelsen har vi således kun været samlet en enkelt gang i årets løb, nemlig i maj måned, hvor vi mødtes på Flyhistorisk Museum i Gedhus, da vi ikke kunne mødes på flyvestationen. Alle (ikke operative) aktiviteter på flyvestationen har således det meste af året været sat på standby.
Vi har nu aftalt at mødes primo 2022 for at drøfte mulighederne for forhåbentligt at kunne afholde en 729 reunion en gang i august måned. Jeg har tidligere skrevet, at vi i bestyrelsen er indstillet på, at det så bliver den sidste ”rene” 729 reunion (skal naturligvis godkendes på generalforsamlingen) – hvad der herefter skal ske, det må vi naturligvis også drøfte på generalforsamlingen.
Da det forlyder, at ”den anden” eskadrille også holder deres sidste reunion i 2022, kunne en fremtidig mulighed være at lave en fælles reunion for medlemmer af de to foreninger.
Alt er lige nu desværre meget usikkert, men jeg lover, at vi vender tilbage i det nye år, så snart vi har holdt bestyrelsesmøde!
Endnu engang Glædelig Jul og Godt Nytår til jer alle!
På vegne af bestyrelsen
Mange julehilsner
HØG
Bestyrelsen i Hawkeye Association: Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det fra venstre PEI (på hug), Peter BAY, Lille John (på hug), TEN og HØG. Foto: TEN
28.05.2021
Kære "Old Hawks"
Så lykkedes det endeligt, at få bestyrelsen i Hawkeye Association samlet – ikke på flyvestationen (der er sådan nogle som os, grundet covid-19 stadig forment adgang). John havde i stedet sørget for, at vi kunne mødes på FLYHIS (bygningerne der ligger på modsat side af herningvejen ved Gedhusvagten). Ud over, at vi havde et hyggeligt møde, så stod John for en rundvisning med masser af nostalgi, herunder også (som det fremgår af billedet ovenfor) et kig på Gedhus Museets ”draken-cockpit”, som monteret på en trailer er mobilt, og dermed bliver fremvist på udstillinger/shows rundt i hele landet. Nu til sagen!
Vi havde egentligt håbet, at vi kunne afholde en Eskadrille 729 reunion her i august 2021 (selv om vi normalt holder i lige år), men det har covid-19, som det må forstås umuliggjort. Vi er derfor enige om, at vi nu ser frem mod august 2022 og håber, at der til den tid er styr på pandemien, og afholdelse af en reunion, dermed bliver mulig.
Vi er i bestyrelsen også enige om, at vi lægger op til (skal naturligvis godkendes på generalforsamlingen), at denne reunion bliver den sidste ”rene” 729 reunion. Hvad fremtiden derefter bringer ligger endnu ikke helt fast, men det forlyder, at man også i Eskadrille 725 regi planlægger på sidste reunion i 2022. En mulighed kunne så herefter være, at vi fremadrettet laver en joint reunion for alle tidligere piloter/tekniker fra begge eskadriller, men det må vi naturligvis have en drøftelse om.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at vi i skrivende stund er 60 Old Hawks medlemmer i Hawkeye Association. Vi opkræver ikke kontingent i år, men forventer at gøre det næste år.
Vi holder næste bestyrelsesmøde ultimo november 2021 og lader høre fra os der.
På vegne af bestyrelsen mange hilsner
HØG
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
13. december 2020
Kære "Old Hawks"
Så skriver vi atter december, julen nærmer sig og dermed også afslutningen på 2020.
Jeg vil derfor gerne på vegne af bestyrelse i Hawkeye Association ønske jer alle en
Rigtig glædelig jul og et godt nytår!
Året 2020 har jo, som vi vist alle kan være enige om, været et ganske anderledes år. Covid-19 virussen holdt sit indtog i begyndelsen af året, og så kender vi alle sammen resten af historien, med offentlig nedlukning og aflysning af stort set alle større sociale arrangementer, og dermed også aflysning af alle arrangementer i flyvevåbenregi.
Alle (ikke operative) aktiviteter på flyvestationen har således det meste af året været sat på standby, hvilket har betydet, at vi i bestyrelsen har været forment adgang til Flyvestationen og dermed kun har kommunikeret med hinanden via telefon og mail. Vi har derfor ej heller (som vi plejer) kunnet holde vores sædvanlige julemøde i Messe Nord, hvor vi ud over at ønske hinanden en glædelig jul, har drøftet planerne for det kommende års aktiviteter.
I bestyrelsen er vi derfor enige om, at vi nu afventer udviklingen og håber på, at Covid-19 vaccinen med sin indtog vil gøre det muligt, at vi i foråret 2021 kan vende tilbage til mere normale forhold. Sker det – ja, så håber vi, at det bliver muligt at afholde en reunion i august/september måned 2021.
Alt er lige nu meget usikkert, men jeg lover, at vi vender tilbage i det nye år, så snart vi ved noget mere!
Endnu engang Glædelig jul til jer alle!
På vegne af bestyrelsen
Mange julehilsner
HØG
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
10. august 2020
Kære ”Old Hawks”.
Lad mig indlede denne mail med at fastslå, at det grundet Covid 19 og alle de deraf følgende restriktioner, desværre ikke bliver muligt at afholde en ”flyvevåben reunion” her sidst på året.
De af jer der deltog i den seneste Eskadrille 729 reunion husker måske, at Stationchef LAN som afslutning på sin briefing under vores besøg i vores gamle eskadrillebygning, luftede tanken om, at han i forbindelse med Air show 2020 på FSN Karup ville forsøge at afholde en reunion for alle tidligere (og nuværende) flyvevåben piloter.
Vi forstod alle, at det ville blive et arrangement, der krævede en del arbejde og logistik, så både SØL og undertegnede gav tilsagn om, at vi og bestyrelserne (Hawkeyes og Lisbons) ville stille vores hjælp til rådighed.
Desværre fik vi som bekendt Covid 19, der blandt meget andet betød aflysning af air showet på FSN Karup. LAN havde så en plan-B med en reunion i oktober i stedet. Da LAN så midt i det hele fik nyt job og dermed ikke længere kunne være primus motor – ja, så var eneste mulighed for en flyvevåben reunion, at andre måtte tage initiativet.
SØL og undertegnede blev derfor sammen med vores bestyrelser enige om, at vi ville forsøge at stå for arrangementet. Den nye Chef FSN Karup var positiv overfor tanken, men udviklingen med Covid 19 (med fastholdelse af max 100 personer m.v.) har nu medført, at vi har besluttet at ”kaste håndklædet”.
Om vi skal forsøge med en ”flyvevåben reunion” til næste efterår, har vi endnu ikke drøftet.
I Hawkeye Association holder vi bestyrelsesmøde senere på året, og måske bliver beslutningen på dette møde, at vi holder en Eskadrille 729 reunion (den sidste) til næste år i august.
Vi vender tilbage med information sidst på året.
På vegne af bestyrelsen
Mange hilsner
HØG
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
01. marts 2020
Kære Old Hawk.
Hermed en opdatering vedrørende ”Flyvevåben Reunion” 2020.
SØL har for nylig talt med LAN, der tilsyneladende stadig har planer om at arrangere en ”Flyvevåben Reunion” - - LAN planlægger nu, at lave arrangementet omkring 1. oktober (flyvevåbnets fødselsdag) 2020.
Det ligger således helt fast, at der IKKE bliver nogen ”reunion” i forbindelse med ”Åbent Hus” på FSN Karup.
Vi afventer naturligvis nærmere information, og vender tilbage så snart vi forhåbentligt har noget mere konkret.
Mange hilsner
HØG
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
09. januar 2020
Kære Old Hawks.
Med håbet om, at I er kommet godt ind i det nye år, hermed lidt nyt fra den ”jyske hede” vedrørende reunion 2020.
Med hensyn til afholdelse af en ”FLV reunion” i forbindelse med flyvevåbnets ”åbent hus” på Karup den 13. & 14. juni har vi (PEI) netop modtaget en mail fra LAN, der desværre fortæller os, at han i et forsøg på at skaffe indkvartering til alle på Flyvestation Karup, har fået et tilbud fra Forsvarets Ejendomsstyrelse i Hjørring (nye tider i forhold til dengang vi andre gjorde tjeneste12), som LAN desværre ikke kan skaffe økonomi til. LAN ser sig derfor nødsaget til at udsætte en mulig ”FLV reunion” til efteråret.
LAN lader således stadig muligheden for en ”FLV reunion” engang i efteråret stå åben, men vi har på nuværende tidspunkt naturligvis ikke fået nogen information om en ”deadline” for denne beslutning.
I bestyrelsen for Hawkeye Association har vi efter samråd besluttet, at vi nu vil se tiden an nogle måneder, og dermed endnu engang afvente nyt fra LAN.
Vi er således enige om, at det vil være lidt dumt, at vi planlægger en reunion medio august og det så viser sig, at LAN lykkes med at få arrangeret en FLV efterårsreunion.
Vi håber i løbet af nogle måneder at kunne bringe nyt om, hvorvidt det bliver den ene eller anden reunion løsning!
På vegne af bestyrelsen
Mange hilsner
HØG