AT-159
20.10.1976: AT-159 ankommer til Flyvestation Karup fløjet af VAD. 5:30 timer i logbogen.
25.10.1976: AT-159 tilgår ESK 725
25.10.1977: Totalhaveri i vandet ved Gedser. Piloter: GAN / LAB omkom. Total flyvetid: 170:20
Flyvningens formål var at udføre en taktisk natnavigation, startende med et "last light attack" på Skydeområde Rømø. Missionen bestod af to fly, hvor GAN og LAB var rodetoer. Starten fandt sted kl. 1611Z fra FSNKAR bane 27. Udflyvningen til og angreb på Rømø fandt sted uden bemærkninger.
Herefter fortsattes den egentlige natformationsflyvning ad ruten SKÆRBÆK - KLIPLEV - HELNÆS - ÆRØ - BAGENKOP - GEDSER i 1.000 ft. 4 minutter før Gedser kaldte rodetoeren, at de udvendige brændstoftanke var tomme. Ved Gedser lå rodetoeren i defensive kampformation til højre for rodeføreren. Over Gedser Fyr drejede formationen til venstre og rullede ud på kurs 021 grader. Rodeføreren så i drejet rodetoeren krydse fra højre mod indersiden af drejet. Da roden rullede ud på kursen bemærkede rodeføreren, at toeren lå i en position svarende til kl. 8 lidt højt. Efter ca. 1 minuts flyvning kiggede rodeføreren atter ud, denne gang uden at få visuel kontakt med toeren. Efter adskillige opkald på forskellige frekvenser, anmodede rodeføreren COPENHAGEN INFO om at underrette RCC og starte en eftersøgning. SAR helikopteren fra FSNSKP lokaliserede en olieplet og flydende vragdele på en position 5 NM nord for Gedser Fyr (5438N/01203E). Der blev ikke hørt SARBE signaler før eller under eftersøgningen.
Årsagen til havariet er ukendt. Det kan dog fastlås, at flyet har ramt vandet med stor hastighed (Mach 0.72) ca. 30 sekunder efter at formationen rullede ud på kurs 021 grader. Hverken GAN eller LAB forsøgte at lade sig skyde ud med katapultsæde.