Hvordan turde vi?

   Når man sidder her i 2020 og tænker tilbage på ”DYNAMITE 6-1” i 1986, undrer man sig over, at vi virkelig turde gøre det. Jeg tror ikke vi ville være sluppet godt fra det, som tingene er i dag. Men tiden var en anden, og mange forhold var anderledes.

   Den Kolde Krig havde været koldere end kold efter Sovjetunionens opstilling af de mobile SS-20 raketter og NATO’s svar herpå, den såkaldte dobbeltbeslutning, med opstilling af amerikanske Tomahawk missiler (464 styk) og Pershing II raketter (108 styk) i Europa. En beslutning Socialdemokratiet havde støttet som regering, men da Statsminister Anker Jørgensen kastede håndklædet og overdrog Statsministeriet til den konservative Poul Schlüter, var de nu imod. Fra december 1982 og frem til 1988 blev 25 stadig skarpere dagsordner vedtaget af et sikkerhedspolitisk flertal i Folketinget udenom regeringen. Det blev døbt fodnotepolitikken, fordi regeringen meget mod sin vilje måtte bringe Folketingets beslutninger med til NATO møderne, hvor den danske modstand blev flettet ind som fodnoter. Holdningen havde stor opbakning i den danske befolkning, hvor Gallup-undersøgelser viste, at 51% var modstandere af raketterne, mens 32% var tilhængere.

   Fredsbevægelserne havde kronede dage, og man skiltede ikke rigtigt med, at man var i militæret, så mange mødte på arbejde i civilt tøj og skiftede til uniform, når man kom på tjenestestedet, og skiftede igen til civilt inden man kørte hjem. Vi var nogle, der gerne ville have, at Flyvevåbnet markerede sig i medierne, bl.a. da debatten gik om amerikanske krigsskibe, der anløb danske havne, havde atomvåben ombord, og flertallet udenom regeringen krævede, at kaptajnerne på de pågældende skibe, redegjorde for om de havde atomvåben ombord. Samtidig sejlede store russiske krigsskibe igennem vores farvande, og flere af dem var med 99,99% sikkerhed bevæbnet med atomvåben. Alle disse skibe var vi ude at fotografere, men billederne var højt klassificerede, og måtte under ingen omstændigheder komme i hænderne på dagspressen.

   På fodbold-fronten var der sket det, at Danmark i 1984 overraskende havde kvalificeret sig, for første gang siden 1964, til EM-slutrunden i Frankrig. Det danske landshold var endt på sidstepladsen i sine kvalifikationsgrupper i de forgående fire EM-kvalifikationer, så ikke mange havde regnet med at se Danmark som nr. 1 i en kvalifikationsgruppe med bl.a. England.

   Danmark spillede åbningskamp mod værterne den 12. juni 1984 på Parc de Princes i Paris og tabte 1-0. De to næste kampe i indledende runde vandt Danmark 5-0 over Jugoslavien og 3-2 over Belgien og sluttede som nummer 2 i puljen efter Frankrig. Semifinalen mod Spanien blev spillet på Stade Gerland i Lyon foran 47.483 tilskuere og endte 1-1 efter forlænget spilletid og skulle derfor afgøres ved straffesparkskonkurrence. Her brændte Preben Elkjær, som de fleste nok husker, Danmarks femte spark ved stillingen 4-4, og spanieren Manuel Sarabia scorede herefter og afgjorde straffesparkskonkurrencen med 5-4 til Spanien. En spansk forbandelse var startet. 

   Danmarks deltagelse ved EM-slutrunden i 1984 resulterede i en sand folkevandring af danske tilskuere til kampene i Frankrig, og de fleste var klædt i rødt og hvidt, og de opførte sig så eksemplarisk at UNESCO’s Fair Play Trophy i 1984 blev tildelt ”The Danish Supporters at the European Championship in France”.

   Til EM-slutrunden i 1984 blev der lavet en sang med titlen ”Rap Nu” med Gunnar ”Nu” Hansen. (Se og hør den her: http://pcblog.dk/2012/06/09/alle-fodboldsange-fra-1984-til-2012-liste-over-danske-fodboldsange/ ). Allerede i forbindelse det danske fodboldlandsholds deltagelse ved De Olympiske Lege i München i 1972 var der lavet en sang med titlen ”Rød hvide farver” og den var indsunget af Det Danske Olympiske Landshold, og sangen var skrevet af Flemming Anthony og Daniel Boone.

   I kvalifikationen til VM-slutrunden i 1986 spillede Danmark mod Sovjetunionen Grundlovsdag 5. juni 1985 i Parken i København, og dette blev en historik kamp i dansk fodboldhistorie. Preben Elkjær scorede til 1-0 efter 16 minutter og til 2-0 efter 19 minutter og Michael Laudrup til 3-1 efter 61 minutter og til 4-1 efter 64 minutter. Danmark vandt 4-2 efter 2-1 ved pausen og Danmarks Radio skriver at Preben Elkjær og Michael Laudrups mindeværdige præstationer i kampen var stærkt medvirkende til, at de i 1985 blev henholdsvis nummer to og fire i afstemningen om årets spiller i Europa. Michel Platini blev nummer et, mens Bernd Schuster endte på tredjepladsen.

   Efter denne kamp opfandt redaktionen på dagbladet B.T. begrebet ”Roligan” og ordet er senere optaget i den danske ordbog. Roligan spiller på modsætning til hooligan, da man netop ønsker en fredelig og ikke voldelig tilgang til fodboldkulturen.

   Den 16. oktober 1985 slog Danmark Norge 5-1 i Norge og var dermed for første gang nogensinde kvalificert til en VM-slutrunde. Danmark var kommet bagud 1-0, men så fik Michael Laudrup udlignet og Søren Lerby gjorde det til 1-2 på straffe og derefter gjorde Preben Elkjær det til 1-3 og Claus Berggren gjorde det til 1-4 og 1-5. Vi der har oplevet det dengang glemmer aldrig da Oslo-båden lagde til kaj i København med tusindvis af danske roligans på agterdækkene.

   I tiden der fulgte op til VM-slutrunden i Mexico i sommeren 1986, var det fodbold, roligans, klaphatte og rød-hvide farver der var på tapetet. Der kom også en ny sang, og den hed Re-Sepp-Ten. Den blev til på en lidt anderledes måde en sange normalt bliver. Ekstra Bladet havde opfordret sine læsere til at indsende forslag til en sang til en ny landsholdssang. Det var så Jarl Friis-Mikkelsen og Henrik Bødtcher, som udvalgte hvilke forslag der skulle med, og de samlede selve sangen til det endelige resultat. Musikken blev lavet af Michael Bruun, og sangen blev indsunget af det danske fodboldlandshold – med Frank Arnesen i forgrunden – sammen med Dodo Gad fra Dodo & The Dodos og Henrik Stanley Møller fra Danser med Drenge. Sangen kan høres her: http://pcblog.dk/2012/06/09/alle-fodboldsange-fra-1984-til-2012-liste-over-danske-fodboldsange/ ). Denne sang er ikke siden overgået i popularitet, og hvis ikke den bruges i sin helhed, så er stroferne ”Vi er røde, vi er hvide, vi står sammen side om side” udødeliggjort.

   På den baggrund, er det måske til at forstå, at en lille gruppe unge rebelske jagerpiloter i en sprudlende Eskadrille 729 lod sig rive med af stemningen i hele landet, og kunne finde på at male en flyver rød og hvid i Dannebrogs-design. Da beslutningen, om at male, blev taget havde Danmark kun spillet én kamp, nemlig den 4. juni mod Skotland og vundet 1-0, og Uruguay havde samme dag spillet uafgjort 1-1 mod Vesttyskland. Uruguay spillede meget hårdt og oddsene var faktisk imod Danmark, så det var lidt et sats, men ”Who dares wins” (Motto for de engelske specialstyrker ”Special Air Service” SAS).

Historien om den rød-hvide Draken er nok historien om Eskadrille 729's største scoop i eskadrillens historie. I forbindelse med forlaget TINBOX's udgivelse af bogen "Saab F-35 DRAKEN T.O.1F/RF/TF-35-1,5" i 1998 bidrog jeg, TEN, med hvad jeg huskede om episoden i 1986, og selvom det var 12 år efter, at det hele skete, så er det nok tættere på sandheden, end hvis jeg skulle sætte mig ned og skrive historien i dag. Derfor er historien nedenfor den, som er gengivet i ovennævnye bog, dog med et par enklete korrektioner og tilføjelser. Ligeledes er ROK's bidrag til bogen "Hawkeyes - og hvad de så" fra 2004 gengivet. ROK er manden bag det unikke design på AR-117 og var eskadrillens "hustegner", i de år han var i eskadrillen, og han har tegnet flere stofmærker og han var storleverandør af tegninger til juleavisen JET JUL. 

En grøn AR-117 hentes på Dispersal 73 ...

(Billedets misfarvning i venstre side skyldes falsk lys. Det er første billede på filmen og grundet film var forholdsvis dyre dengang, prøvede jeg at få flest mulige eksponeringer på filmen) 

... og køres ind i Hangar 26 i Eskadrille 729's område

DYNAMITE 6-1 (fra bogen "Saab F-35 DRAKEN T.O.1F/RF/TF-35-1,5") 

”Hvad h……, den er jo rød!?! Dette og lignende udbrud lød over det ganske land mandag den 9. juni 1986. Årsagen var en højrød DRAKEN. TEN fortæller:

Ideen med at male et fly opstod i efteråret 1984 under en ”brainstorming” omkring aktiviteter i forbindelse med Eskadrille 729s 30 års fødselsdag den 3. januar 1985. Inspirationen kom fra billeder af fly i forskellige farverige bemalinger, normalt udført i forbindelse med jubilæer eller ved andre festlige lejligheder. F. eks. Er der i Europa et årligt TigerMeet, hvor de eskadriller, der har en tiger i deres eskadrillemærke mødes.

Det var besluttet, at flyet skulle være rødt og hvidt, men designet var ikke fastlagt. Malingen skulle helst være afvaskelig, som den type der bruges til at snecamouflere fly med. Disse farver har dog den ulempe, at de ikke er særlig vejrbestandige.

Ideen blev dog hurtigt opgivet igen, idet tidspunktet den 3. januar var ret ugunstigt. Malearbejdet skulle udføres i juleperioden, chancen for dårligt flyvevejr på dagen var for stor og skuffelsen over måske slet ikke at se resultatet i luften ville være enorm.

Da hele Danmark var ved at koge over af national begejstring i forbindelse med det danske fodbollandsholds deltagelse og succes ved verdensmesterskabet i Mexico i 1986, kom JØB med de forløsende ord, at hvis det nogensinde skulle være, så skulle det være NU!

Ideen fængede i hele ”løjtnantsjuntaen”, og eskadrillens hustegner,  ROK, blev sat til at lave designet. Chefen fik forelagt planen, og lovede at ville diskret forhøre sig i FTK (Flyvertaktisk Kommando) om deres holdning til et styk Draken i uautoriseret bemaling. Der kom ikke nogen tilbagemelding fra chefen, hverken positiv eller negativ, hvorfor juntaen trådte sammen og tog den beslutning, som andre åbenbart ikke ville: VI MALER.

Materialer blev indkøbt fredag den 6. juni, og alle der kunne mødte i eskadrillen næste formiddag. Kontaktpersoner i eskadrillens M-afdeling var blevet taget i ed og bedt om at udpege det mest egnede fly til formålet. Valget faldt på AR-117, idet flyet kun havde ca. 20 flyvetimer tilbage før et PE (eftersyn). Skaden dermed ville være begrænset, hvis flyet blev ”grounded” i den nye bemaling.

AR-117 blev lørdag formiddag trukket ind I hangar 26, og arbejdet gik i gang. Flyet skulle kun males på oversiden, fordi det ville være for tidskrævende at male undersiden på grund af våbenbalke og droptanke. Først blev et lille område på den ene elevon malet for at undersøge, om malingen bandt, og om den var til at få af igen. Imens blev ROK’s designe optegnet på flyet, og derefter gik vi i sving.

Søndag fik flyet endnu en omgang, hvorefter TEN ringede til eskadrillechefen og fortalte, at han nu havde en rød flyver. Helt forståeligt gik budskabet ikke rent ind første gang, og efter en gentagelse gik der en rum tid før før svaret kom: ”I bliver nødt til at vaske det af igen”. Han kunne fortælle, at FTK for at sige det mildt ikke var særligt henrykt over ideen, da de ikke nogen steder i bestemmelserne kunne finde anvisninger for bemaling af fly efter eget design. Tværtimod stod der sort på hvidt, at en Draken skulle være grøn, endda i hvilken nuance, og de eneste steder rød og hvid optræder sammen, er i nationalitetsmærkerne. Chefen anmodede derfor, på grund af den manglende opbakning oppe fra, om at vi fjernede den uautoriserede bemaling. Dette anså vi, ville være spild af bødekassens midler, og vi valgte at lade spørgsmålet stå åbent, til vi alle havde sovet på det.

På dette tidspunkt havde Danmark ikke spillet mod Uruguay, idet denne kamp først skulle spilles natten mellem søndag og mandag, dansk tid.

Oddsene var ikke så gode, da Uruguay havde spillet meget hårdt og klaret sig godt i sine hidtige kampe i turneringen, så det var med nerverne uden på tøjet, at der blev tændt for fjernsynet ved midnatstid søndag. Et dansk nederlag ville meget vel være ensbetydende med, at AR-117 ikke kom ud og flyve.

Nattens fodboldkamp havde derfor stor betydning for eskadrillens piloter, og blev set af alle, også de som ikke interesserede sig for denne sportsgren. Det blev et brag af en fodboldkamp med dansk sejr på hele 6-1, og da dommerens fløjte lød for sidste gang, var vi alle overbeviste om, at mandagen ville byde på en rød-hvid RF’er i luften over Danmark.

Stemningen ved morgenbriefingen mandag morgen var helt euforisk, men vi blev desværre snart klar over, at det måske alligevel var tvivlsomt om AR-117 kom i luften. Derfor startede vi med at orientere alle mulige om, at vi havde malet et fly, men at det ikke måtte flyve, og hvis de ville se det, måtte de hellere komme nu.

Da teknikerne havde haft deres morgenappel, og klarmelderne skulle ud til flyene, cyklede overkonstabel Peder ”Bandit” Henriksen ud til sit fly på dispersal 73, hvor han havde efterladt det fredag eftermiddag. Da han kom derud fandt han, at der holdt et andet fly, så han måtte tilbage til ”line-skuret”, hvor han fik oplyst at AR-117 holdt i Shelter 71. Han studsede lidt over det, da flyene normalt ikke blev flyttet rundt i weekenden, men fortsatte ufortrødent til shelteren. Da han kom ind i shelteren og fik tændt lyset fik han sit livs overraskelse. Der stod hans 117 og så ikke helt ud som den plejede. Han gik hen til flyet og rørte ved den røde maling. Jo, den var god nok. Den var rød og hvid. Derefter hen til telefonen og ringe til Freddy i ”line-skuret”. Denne var ikke sat ind i sutuationen endnu, så han troede vel, at ”Banditten” stadig halvsov. ”Peder Bandit” var imellemtiden kommet sig lidt, og lavede B-service på flyet, som på en hver anden mandag morgen.

AR-117 forblev indendørs indtil videre, og afventede slagets gang. Der startede en sand folkevandring, da rygtet spredtes som en løbeild over hele flyvestationen, og alle skulle se den. Piloter fra Flyvestation Aalborg på vej til Flyvestation Skrydstrup i en T-17 landede på Flyvestation Karup, og var inde og se den, og snart vidste også de andre flyvestationer besked.

I løbet af formiddagen blev AR-117 trukket ud foran shelteren og TEN og LØM fløj hen over i en T-17 (T-404) for at forevige den fra luften, for det tilfælde, at den aldrig kom ud at flyve.

Eskadrillechefen underrettede selvfølgelig flyvestationschefen, og denne kom ret hurtigt for at bese ”vidunderet”. Der gik ikke lang tid, så meldte han tilbage: ”117 skulle flyve” og jublen brød ud.

Hvem, der skulle flyve den, blev afgjort ved lodtrækning mellem BRI, JØB og TEN, idet denne trojka var idemændene til hele projektet. BRI blev den heldige. En TF’er, AT-152, skulle med for at tage farvebilleder, da der på dette tidspunkt ikke var farvefilm til kameraerne i RF’erne. JØB fik forsædet og TEN røg i bagsædet med et 35 mm spejlreflekskamera.

Callsign på turen var ”DYNAMITE 6-1” (Six-One) inspireret af det danske landsholds tilnavn: ”DANISH DYNAMITE” og sejren på 6-1 over Uruguay. Der blev sendt telex ud til Flyvevåbnets enheder, med den planlagte rute og tidspunkter for overflyvning.

Efter take-off på Karup gik turen sydover mod Billund og Flyvestation Vandel og videre mod Flyvestation Skrydstrup. På denne strækning var TF’eren ikke med, grundet den mindre brændstofbeholdning i den 2-sædede. JØB og TEN joinede BRI over det sydfynske på benet mellem Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Avnø og kort efter kom JEK, som var på en returflyvning fra Tyskland, og lagde sig i tæt formation på BRI, og ”billedet” blev taget over vand mellem Langeland og Flyvestation Avnø.

Da JEK havde forladt formationen, forsattes ind over Flyveskolen på Flyvestation Avnø, og derfra mod Kastrup Lufthavn. Videre gik turen op langs Øresundskysten til Forsvarskommandoen i Vedbæk, Flyvestation Værløse, Flyvestation Tirstrup og til Flyvestation Aalborg, hvor roden blev mødt af en F-16B med MIC ved pinden og Aalborgs flyvende fotograf, ”Foto-Henning”, i bagsædet og han tog en serie billeder af primært AR-117, men også af AR-117 og AT-152 i tæt formation.

Den to-sædede var nu ved at være low på fuel og returnerede til Karup, mens BRI endnu havde fuel til et par overflyvninger af Flyvestation Karup.

Information om denne lille ”happening” var selvfølgelig blevet lækket til pressen, og snart var der et mylder af journalister og fotografer på flyvestationen. Al information til pressen foregik gennem flyvestationens presseofficer, og vi piloter måtte ikke udtale os. Vi kunne dog bruges som fotomodeller, og der blev taget mangen en rulle film, ikke mindst af BRI med klaphat i cockpittet.

Stemningen opad i systemet var en smule trykket, idet de ikke vidste, om de skulle le eller græde. Forløsningen kom tirsdag formiddag, da Ekstra Bladet kom på gaden og vi havde indtaget forsiden, heldigvis på den gode måde: ”Nu tordner Dannebrog til vejrs: KLAP-JET” og et kæmpe billede af AR-117 med BRI i cockpittet med klaphat og de fleste af eskadrillens piloter stående ved siden af flyet. Desværre var det ikke i farver, men teksten KLAP-JET var trykt i rødt. Det var, hvad teknikken rakte til, på det tidspunkt.

Så var alle glade, og alle kunne blive enige om, at det var et godt stunt. Stort set alle dagblade havde den rød-hvide på forsiden, og ugebladene fulgte efter i ugens løb med farvebilleder.

Efter denne første flyvetur røg AR-117 tilbage i shelteren, mens man højere oppe i systemet tænkte over, hvad man skulle gøre. Næste tur fandt sted den efterfølgende lørdag, hvor der afholdtes KZ-Rally i Stauning, og JØB udførte en lille opvisning med Dannebrogs-flyet. Call-sign var ved denne lejlighed ”DYNAMITE 2-0” til ære for fodboldlandsholdets seneste sejr på 2-0 over Vesttyskland den 13. juni.

Efter et smerteligt 5-1 nederlag til Spanien i ottendedelsfinalen den 18. juni, måtte det danske landshold flyve hjem fra Mexico, og det gjorde de med det hollandske luftfartsselskab KLM. Der blev taget kontakt til KLM med en anmodning om at joine med den rød-hvide på vingen af passagerflyet i luften over Danmark, men dette blev desværre afslået.

Efter disse ture stod AR-117 stille et par dage, indtil det blev tilladt at flyve den ud for tid, inden den skulle til et stort eftersyn. 117 var netop valgt fordi, det var det fly med færrest timer til et stort eftersyn, og hvis det fik flyveforbud, var skaden derved mindst. Den blev efterfølgende brugt til at flyve ACM (Air Combat Maneuvering – luftkamp), og skulle efter start stige stejlt for hurtigst muligt at komme ud af syne fra jorden, og ved landing nærmest falde ned fra himlen som Dannebrog i 1219, helst uden at blive set.  

Det var meningen, at alle eskadrillens piloter skulle have en tur, men om det lykkedes huskes ikke. Det hele sluttede, efter en af svendene havde fundet kongeskibet Dannebrog (meget apropos) i Vejle Fjord og lige syntes han ville give Hendes Majestæt en chance for at se den rød-hvide på nært hold, hvis hun skulle være ombord. Dette afstedkom en hilsen ad kommandovejen, og så havde AR-117 fløjet sin sidste tur i rødt og hvidt.

I forbindelse med det eftersyn AR-117 blev sendt til, blev malingen slebet af og den blev genopmalet i grøn jævnfør gælden MATINS.

Der males rød første gang. BRI svinger malerrullen. Splitflag, nummer og formationslys på halen er dækket af med malertape.

Det danske flag - ROK's udlægning (fra bogen "Hawkeyes - og hvad de så")

AR-117’s klarmelder, P. J. (Peder Bandit) Henriksen, skulle efter sigende have gnedet sig flere gange i øjnene, da han mandag den 9. juni 1986 åbnede shelteren med hans flyver. Den var nemlig i løbet af weekenden blevet malet rød og hvid. Forbløffelsen stoppede ikke her, men bredte sig med lynets hast over det ganske land, og visse højere chefer havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe.

ROK fortsætter historien:

   Jeg husker, at jeg som tredje yngste løjtnant sad og rodede med noget air-to-ground skydestatistik, da TEN henvendte sig til mig. Den ældre del af ”løjtnantsjuntaen”, vistnok JØB, BRI og TEN, havde besluttet, at nu var det NU!

   Danmarks populære fodbolddrenge havde kvalificeret sig til VM i Mexico, og nu skulle vi have lagt lidt farver på en Draken! De gik meget stille med dørene i begyndelsen, men havde en ide med noget røt og hvid maling i ”bolchestriber”.

   Jeg gik for at være eskadrillens husdesigner med et vist flair for det der med tegning og farvelægning. Noget der var specielt brug for omkring juletid til brug i juleavisen ”JET JUL” og ved julefrokosten. Men også nu. Jeg blev derfor spurgt om min mening om planen. Male en Draken! Var de komplet vanvittige?

   Interessen blev imidlertid hurtigt vakt – det her var noget der battede, men bolchedesignet kunne jeg ikke li’. Det var for kompliceret, og jeg mente heller ikke, at autoriteterne ville finde det særligt passende, at en kommerciel virksomhed, i dette tilfælde Hummel, fik mere eller mindre gratis reklame på Flyvevåbnets materiel.

   Næ, det der skulle reklameres for, var Danmark! Vi skulle vise det danske flag, skulle vi. Derfor fandt jeg på at lægge det skæve Dannebrogsskjold hen over Dragen. Et tilsvarende design havde jeg før brugt på min hjelm i USA. Det var enkelt og iøjenfaldende, og det ville være forholdsvis let at male, hvilket også var en vigtig faktor.

   Det var med stor forventning, at jeg mødte op i ’drillen den mandag morgen. Jeg havde været forhindret i at deltage i malerarbejdet i weekenden og ville meget gerne se resultatet.

   Stemningen i ”løjtnantsjuntaen” var hemmelighedsfuld, men også nærmest overstadig. Godt nok skulle de højere herrer overtales, men hvad kunne gå galt? Danmarks fodboldhelte med Elkjær og Laudrup i spidsen havde jo lammetævet Uruguay med hele 6-1!

   Det viste sig lidt vanskeligere end ventet at få ”Dynamite 6-1” trukket ud i lyset og siden hen på vingerne, men det lykkedes som bekendt. Det var nok det største PR-stunt i FLV (Flyvevåbnets) historie – og så med udelukkende positive toner fra alle medier over én kam.

   Et sted der ikke genlød af jubelsang var i nordvestenden af flyvestationen, ude ved lisbønderne, hvor de godt kunne se, at det her blev svært at stikke. Og de gjorde det aldrig!

   Hvem der fik lov at flyve ”Dynamite 6-1”, blev afgjort ved lodtrækning, og BRI blev den heldige vinder. Næste tur stod JØB for den følgende lørdag i forbindelse med KZ-rally i Stauning. Callsign var denne gang ændret til ”Dynamite 2-0” for at afspejle landsholdets sejr over Vesttyskland. Et ønske om at aflægge de nordtyske flyvestationer en hurtig visit i den anledning blev afvist ovenfra.

ROK fortsætter:

   Jeg var ikke med i lodtrækningen den 9. juni – jeg skulle flyve til Laarbruch på en CRIMSON FALCON reccemission. Men senere fik jeg fløjet ”Dynamite” to gange. Begge gange ud over vand, der sammen med ACM-missioner langt fra land, var noget cheferne godt mente, at en rød-hvid Drage kunne bruges til.

   Den ene af mine Dynamite-missioner var en speciel oplevelse. Det blæste en vældig vind ude fra vest, og en god bid af den sovjetiske Østersøflåde havde lagt sig i læ i Ålbæk Bugt nord for Frederikshavn. Russerne skulle checkes, hvilket afsedkom en Air Task på to Drager, der skulle fotodække skibene. Jeg havde fornøjelsen at være en af de to – i Dynamit-Dragen.

   Ind i mellem den mere formelle dækning af de store og små russiske krigsskibe blev der ”banket og yanket” til den helt store guldmedalje. Der blev vist flag til russerne, så de i hvert fald ikke var tvivl om, hvilke land de havdesøgt ly bag.

   Blandt de store russerelå også en lille hjemmeværnskutter og tøffede rundt – besætningen der fik selvfølgelig også set flaget på tæt hold et par gange.

   Sikkert af frygt for, at projektet skulle give bagslag, måtte AR-117 herefter kun anvendes til luftkampsøvelser, og piloterne blev pålagt at stige brat efter take-off og lande ved nærmest at falde ud af himlen. Alt sammen for at flyet ikke skulle blive set fra jorden. Det hele sluttede, da en af piloterne fik øje på kongeskibet Dannebrog i Vejle Fjord og syntes, at Majestæten skulle have chancen for at se dyret på nært hold. Det resulterede i en hilsen af´d kommandovejen, og så havde AR-117 fløjet sin sidste tur i de rød/hvide farver.

GIM lægger kræfterne i med malerrullen

BRI maler og GIM checker at halerorets hængsler ikke er fedtet ind i rød maling

Så har den fået rødt første gang

Så er vi ved at være færdige med første gang hvidt. Det begynder at ligne noget. 

BRI ruller lofthvidt på venstre elevon

Færdigt arbejde. TEN mærker checker at den hvide maling dækker.

Færdigt arbejde. Så er det hjem og se bold og håbe for det bedste

Den rød-hvide AR-117 er trukket ud af shelteren, og TEN og LØM er gået i luften i en T-17, T-404, for at få taget nogle billeder for en sikkerheds skyld, i fald den ikke skulle få lov til at flyve.

Vi laver lige et par cirkler for at få AR-117 fra forskellige vinkler, hvorefter AR-117 blev skubbet tilbage i sheltern.

Et sidste Hero-picture inden BRI sætter sig op i cockpitet

AR-117 "DYNAMITE 6-1" er startet op og kører ud af sheltern på Dispersal 71. En historisk flyvetur er ved at begynde.