Draken Ordnen

DRAKEN-ORDNEN


Følgende tekst med enkelte små ændringer er sakset fra bogen "Saab F-35 DRAKEN T.O.1F/RF/TF-1.5" udgivet af forlaget Tinbox i 1998. 

Mange ting har ændret sig siden bogen blev udgivet, bl.a. har der for en del år siden været fokus på diverse "ritualer" i nogle af Forsvarets enheder, hvor ydmygelsen i visse ritualer syntes at eskalere til det uacceptable, uden indgriben fra overordnede. 

Hvorledes det forholder sig i Flyvevåbnet idag, med hensyn til optagelsesritualer, har jeg af gode grunde ingen viden om, men mon ikke der foregår et eller andet inden for rimelighedens grænser. Det må man da håbe. 

   I militærenheder verden over er det meget almindeligt, at man har en eller anden form for optagelsesritual for nytilkomne. Dette praktiseres også i de danske eskadriller, hvor de nye piloter, gerne i forbindelse med en velkomstfest, udsættes for diverse strabadser og prøvelser. Ritualerne er særegne for den enkelte enhed, og deres oprindelse ligger ofte mange år tilbage. 

   Ved anskaffelsen af DRAKEN til Flyvevåbnet stiftede de første danske piloter under omskolingen i Sverige, bekendskab med begrebet "Drakenordnen". Det er, som der står nedfældet i vedtægterne, en orden, hvis formål det er, i muntert lag at samle de som har fløjet DRAKEN samt at tilse, at de som ikke har fløjet typen på lempelig vis mindes om deres almene mindreværd.

   Ordnen blev stiftet ved den første DRAKEN flottilje ved Flygvapnet, F 13, den 13. maj 1960 klokken 18.13 af Ulf Emil Sundberg og Sten Gunnar Axelsson. 

   Efter endt uddannelse blev danskerne slået til Drageriddere, og den svenske Stormester gav i et stiftelsesbrev dateret den 3. maj 1970 piloterne lov til at etablere et såkaldt "Danafylke", når de vendte hjem til Karup. Den øverste danske Drageridder er Fylkesmesteren, og denne ære har normalt gået på omgang mellem cheferne for Eskadrille 725 og Eskadrille 729, mens disse endnu eksisterede. 

   Kravet for at blive optaget i den eksklusive Drageorden var, at man havde fløjet DRAKEN og opnået en hastighed på mindst Mach 1.4, havde opnået mindst delvis operativ status på F/RF-35 samt var blevet fundet værdig af Stor Rådet, Stormesteren eller Fylkesmesteren. 

   Efter oprettelsen af Danafylke havde man i de to danske DRAKEN-eskadriller et optagelsritual, ikke alene fælles for enhederne, men som også var skåret over samme læst som ritualerne ved alle svenske DRAKEN-divisioner, hvilket var ret enestående. 

   "Dragemiddag" som seancen blev kaldt, afholdtes kort tid efter de nye piloter havde gennemført deres uddannelse i OCU'en og dermed passeret de flyverelaterede optagelseskrav. Festligheden blev afholdt i officersmessen, Messe Nord, som dannede den perfekte ramme til et sådant arrangement. 

   Eftermiddagen blev benyttet til lidt lettere eksercits for "adäpterne" (aspiranterne) og oplæring i indtagelse af "Drak-stilling" symboliserende en DRAKEN i landingsflare. Til disse øvelser egnede området omkring messen sig fortrinligt, bl.a. fordi det gav ridderne nem adgang til en svalende pilsner. 

   Senere på dagen skiftede ridderne til standsmæssig påklædning og mødtes derefter til endnu et par kolde i baren. Imens forberedte adäpterne sig til selve middagen, hvor de skulle stå for underholdningen. Middagen blev indtaget i den store spisesal i messen, som i timevis genlød af riddernes muntre sange, hovedsagligt af svensk oprindelse. Specielt når "Flygarvisen" blev afsunget, var det næsten som om, taget løftede sig. Flygarvisen er DRAKEN-piloternes sang og noget af det første, man blev præsenteret for, når man som ny mand kom til Karup. 

   Adäpterne, som jo ikke var riddere endnu, indtog deres måltid i passende afstand fra resten af selskabet. Deres menu var en anelse mere fedtfattig - ja, den var vel næsten over i det vegetariske. 

   Efter middagen fortsatte man nede i Borgkælderen i Messe Nord. Adäpternes præstationer blev gransket nøje med "mycket tveksamhet" før de blev slået til riddere. Til det formål havde man fremstillet en stor DRAKEN-silhouet i metalplade med en stick på en stang som håndtag. 

   Som drakridder havde man ret til at bære Drakenordnens insignier, som er et stiliseret omrids af en DRAKEN med spidsen nedad. For riddere med mindre end 1.000 timer på DRAKEN er mærket i sølv på sort, mens de der har mere end 1.000 timer har guld på sort. Stofmærket blev båret på flyverdragter og flyverjakker, mens man havde en mindre version som klistermærke som de fleste anbragte på hjelmvisirhuset, inden disse blev beklædt med stof midt 80'erne. Yderligere fandtes mærket som reversnål, slipsenål og manchetknapper. 

   Frem til midten af 80'erne var der kun begrænset kontakt over Sundet, men i 1985 blev de danske riddere inviteret til "Drak-dubbning" ved F 18 "Huvudstadsjakten" på Tullinge lige syd for Stockholm. Året efter var svenskerne inviteret til Karup, og dermed var der skabt en tradition for ca.en gang om året at afholde en fælles Dragemiddag med deltagelse af piloter fra Finland, Sverige og Danmark. 

   I forbindelse med Østrigs anskaffelse af DRAKEN kom de selvfølgelig også med i Drageordnen, og den 13. oktober 1989 afholdtes der for første gang en sammenkomst i Graz i Østrig med deltagelse fra alle fire DRAKEN-nationer. 

   Det sidste omskolingshold, blev slået til riddere den 6. november 1992, hvilket var den sidste Dragemiddag i Danmark.